Danmarks samlede oversigt
Find den rigtige pladespiller — ét sted
Vi har samlet 60 pladespillere fra 10 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
60
pladespillere
10
danske webshops
2
på tilbud nu
Vi har samlet 60 pladespillere fra 10 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-20% 
-40% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 10 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En pladespiller er et mekanisk instrument. Den skal trække en nål gennem en rille med få tusindedele millimeters præcision, mens tallerkenen drejer helt jævnt rundt, og alt andet i rummet forsøger at ryste den. Det er derfor forskellen på to pladespillere ofte handler mindre om funktioner og mere om, hvor godt de grundlæggende ting er løst.
Før du kigger på modeller, er det værd at gøre dig klart, hvad du faktisk skal bruge den til. Skal den spille arvede LP'er i en sofakrog, indgå i et anlæg med separate højttalere, digitalisere en samling til computeren, eller skal du kunne beatmatche? De fire behov peger på ret forskellige pladespillere.
Guiden her gennemgår de valg, du reelt skal træffe: drivform, automatik, tonearm, pickup, forstærkning og opsætning.
Grundopbygningen er den samme, uanset om der er tale om en enkel model eller et dyrt referenceapparat. En motor driver en pladetallerken rundt med konstant hastighed. Tallerkenen sidder på et leje i en plint — selve kabinettet — der skal holde det hele stabilt og fri af vibrationer. På plinten sidder tonearmen, og yderst i armen sidder pickuppen med nålen.
Hver af de dele kan gøres bedre eller dårligere, og de påvirker hinanden. En fremragende pickup i en slasket tonearm lyder ikke godt. Når du sammenligner pladespillere, giver det derfor mening at se på helheden frem for på ét enkelt tal i databladet.
Der er to almindelige måder at få tallerkenen til at dreje på, og de har hver deres logik.
Remtrukket pladespiller: Motoren sidder ved siden af tallerkenen og trækker den via en elastisk gummirem. Remmen virker som en støddæmper og holder en del af motorens rystelser væk fra pladen. Til gengæld skal remmen udskiftes med jævne mellemrum, og opstarten er lidt langsommere. De fleste pladespillere til hjemmebrug er remtrukne.
Pladespiller med direkte drev: Tallerkenen sidder direkte på motorakslen. Det giver hurtig opstart, meget stabil hastighed og mulighed for at bremse og skubbe pladen med hånden — derfor er direkte drev normen blandt dj's. Den klassiske Technics SL-1200 er det mest kendte eksempel på konstruktionen. Ulempen er, at motoren sidder tættere på pladen, hvilket stiller krav til, hvor godt den er bygget.
Ingen af delene er automatisk bedst. Til almindelig lytning er en velbygget remtrukket model et helt naturligt valg, mens direkte drev er oplagt, hvis du skal mixe eller ofte starte og stoppe pladen.
På en manuel pladespiller løfter du selv armen ud over pladen og tilbage igen, når siden er slut. Det giver færrest mekaniske dele i vejen, men kræver, at du er i nærheden — bliver pladen spillet færdig, mens du sover, kører nålen i udløbsrillen.
En halvautomatisk model løfter armen og stopper motoren ved pladens slutning, mens du selv sætter i gang. En fuldautomatisk pladespiller klarer både start og stop med et tryk. Automatikken koster lidt i mekanisk enkelhed, men den er praktisk i en husstand med børn, gæster eller bare almindelig glemsomhed.
Tonearmen skal føre pickuppen gennem rillen uden at tilføje noget selv. Det lyder simpelt, men armen skal både være stiv nok til ikke at vride sig og let nok til ikke at presse nålen ned i pladen.
Kig efter, om armen har justerbar modvægt og antiskating. Modvægten bruges til at indstille nåletrykket — den kraft, nålen hviler med i rillen. Antiskating modvirker, at armen trækkes indad mod pladens midte. På enkle pladespillere er begge dele fast indstillet fra fabrikken, hvilket er bekvemt, men også betyder, at du ikke kan finjustere eller senere skifte til en anden pickup.
En aftagelig headshell — den lille holder yderst på armen, som pickuppen skrues fast i — gør det væsentligt lettere at skifte pickup senere, fordi du kan montere den nye på en løs headshell i ro og mag.
Pickuppen omsætter nålens bevægelser til et elektrisk signal, og den har større betydning for lyden end næsten nogen anden enkeltdel. Nålen er samtidig en sliddel: den bliver slidt af pladen og skal skiftes, når den er brugt op. Hvor længe den holder, afhænger af nålens form, af nåletrykket og af, hvor rene pladerne er — en slidt nål ridser pladerne permanent, så det er ikke et sted at spare.
Nålespidsen findes i flere slibninger. En konisk nål er den enkleste. En elliptisk nål har større kontaktflade med rillevæggen og henter typisk flere detaljer ud, og der findes mere avancerede slibninger derudover. Danske Ortofon er et af de kendte navne på pickupmarkedet, og mærker som Audio-Technica, Rega og Pro-Ject leverer også pickupper til deres egne og andres pladespillere.
Vær opmærksom på, om nålen kan skiftes alene, eller om hele pickuppen skal udskiftes. Det er en reel driftsomkostning over årene.
MM står for moving magnet, MC for moving coil. MM-pickuppen har et højere udgangssignal, kan som regel få skiftet nålen alene og passer til stort set alle almindelige phono-indgange. Den er standardvalget for de fleste.
MC-pickuppen har lavere signal og kræver enten en forstærker, der er indrettet til det, eller en ekstra transformer. Til gengæld er den bevægelige del lettere. En MC-pickup giver kun mening, hvis resten af kæden er i stand til at følge med — og hvis du ved, hvad du sætter dig i.
Signalet fra en pickup er både meget svagt og forvrænget med vilje: baslyden er skruet ned og diskanten op, når pladen skæres, efter RIAA-kurven. Det skal rettes op igen ved afspilning. Derfor kan du ikke bare sætte en pladespiller i en almindelig AUX-indgang og forvente lyd.
Du har tre muligheder. Forstærkeren kan have en phono-indgang. Pladespilleren kan have en indbygget RIAA-forstærker, som mange nyere modeller har — ofte med en lille kontakt på bagsiden, så den kan slås fra. Eller du kan købe en separat RIAA-forstærker. Har du en gammel receiver med phono-indgang, er sagen som regel klaret på forhånd.
En pladespiller med Bluetooth kan sende til et trådløst højttalersæt uden kabler gennem stuen. Det er praktisk, men signalet komprimeres undervejs, så det er en bekvemmelighedsløsning frem for en lydmæssig gevinst.
USB-udgang bruges til at digitalisere plader til computeren, typisk sammen med et medfølgende program. Det er oplagt, hvis du har arvet plader, der aldrig er udgivet digitalt.
Kuffertpladespillere med indbyggede højttalere findes i rigtig mange varianter. De er nemme og flytbare, men højttalerne sidder i samme kasse som nålen, hvilket giver rystelser, og nåletrykket er ofte højt og fast indstillet. Har du plader, du holder af, hører de bedre hjemme på noget andet.
LP'er afspilles med 33⅓ omdrejninger i minuttet, singler og mange 12"-maxier med 45. Ældre shellakplader kører med 78 omdrejninger og kræver desuden en nål med anden spidsradius — kan du ikke få det, giver 78-funktionen ikke meget mening i praksis.
På nogle pladespillere skifter du hastighed ved at flytte remmen manuelt på en trinskive under tallerkenen. På andre gøres det med en knap. Skifter du ofte mellem LP'er og singler, er en elektronisk hastighedsvælger en ret behagelig detalje.
Alt, hvad der ryster, ender i rillen. Trin på et gammelt trægulv, bas fra højttalerne, en vaskemaskine i rummet ved siden af. En tung plint og gode dæmpende fødder hjælper, og nogle pladespillere har egentlig affjedret understel.
Lige så vigtigt er placeringen. Stil pladespilleren på et stabilt, plant møbel — helst ikke i samme reol som højttalerne — og brug vaterpasset. En skæv pladespiller trækker armen til den ene side og slider skævt på nålen. Et støvlåg beskytter mod støv, men mange foretrækker at spille med låget åbent eller helt af, fordi det ellers kan opsamle rystelser.
I den billigste ende finder du kufferter og enkle modeller med fast pickup, indbygget RIAA og ofte højttalere. De spiller, og de er nemme at gå til.
Mellemklassen er, hvor de fleste ender: en remtrukket pladespiller med rigtig tonearm, justerbar modvægt og antiskating, en udskiftelig pickup fra et kendt mærke og typisk mulighed for at slå den indbyggede RIAA fra. Det er også her, opgraderingsvejen begynder — du kan skifte pickup, rem, måtte og senere forstærker, uden at skulle købe hele pladespilleren om.
Går du højere op, betaler du for bedre lejer, tungere tallerkener, mere præcise tonearme og mere gennemført vibrationskontrol. Gevinsten er reel, men aftagende, og den forudsætter, at højttalere og rum kan vise forskellen.
Pak forsigtigt ud — pickuppen har som regel en beskyttelseshætte, der først må af til sidst. Læg tallerkenen på, montér remmen på motorens trinskive hvis modellen kræver det, og sæt eventuel måtte på.
Balancér derefter tonearmen, så den svæver frit vandret, og drej modvægten til det nåletryk, pickuppens producent angiver. Sæt antiskating til nogenlunde samme værdi som udgangspunkt. Stil pladespilleren i vater, og tjek at armen er justeret i den rigtige afstand — de fleste producenter leverer en skabelon til formålet. Bruger du en time på det her, får du markant mere ud af resten.
Rene plader er det billigste, du kan gøre for lyden. En kulfiberbørste hen over pladen før afspilning fjerner det løse støv, og til mere fastsiddende snavs findes rensevæsker og rensemaskiner. Nålen kan børstes forsigtigt bagfra og fremad med en dertil indrettet børste.
Ellers er der ikke meget at holde ved lige: skift remmen når den bliver slap, hold tallerkenen fri for støv, og opbevar pladerne stående lodret i deres omslag. En velbygget pladespiller kan holde i årtier — det er nålen, remmen og pladerne, der er forbrugsvarerne.
Kun hvis enten pladespilleren eller højttalerne har RIAA-forstærkning indbygget. Ellers skal der en separat RIAA-forstærker imellem.
Det afhænger af nåletypen og af, hvor meget du spiller. Følg producentens angivelse, og skift hellere for tidligt end for sent — en slidt nål ødelægger pladerne.
Ofte ja, men regn med ny rem og ny nål, og tjek at gummidele ikke er blevet hårde. Mekanikken i ældre modeller kan sagtens være i fin stand.
Det er et spørgsmål om smag og om, hvordan den enkelte udgivelse er masteret. Vinyl har en anden karakter og en anden måde at lytte på — men "bedre" er ikke et teknisk faktum.